Sorten er beskrevet af Knoop i 1766 og Bredsted mener at den er fransk og endnu ældre. Bredsted henviser til at cousinot tilnavnet betyder køkkenfrugt. Træet har næppe været dyrket i større omfang i Danmark men i Sønderborg markedsførte Livonis planteskole sorten omkring år 1900.
Træet er meget sundt og kan med årene bære rigtig meget – men med tendens til hver anden års bæring. Æblet bliver smukt rødt men skuffer en del. Det er en udpræget køkkenfrugt. Anton Pedersen anfører at kunderne køber den gerne – men kun en gang. Om æblet skriver han: Kødet er hvidt med rødlige årer og rosenrødt til vinrødt under Huden og undertiden i spredt Tegning næsten helt ind til Kærnehuset, hvilket har givet Anledning til Navnet Blodæble for denne Sort. Kødet er fast, men dog ret skørt, det er ikke meget saftigt og har en sødlig, bitter og nærmest ubehagelig Smag uden Aroma. Æblet har en stærk, stram Lugt.
Den har en meget lang holdbarhed og kan gerne bruges langt ind i foråret. Anton Pedersen foreslår faktisk nedkuling i jord som opbevaring! Ligeledes meddeler han at træet er egnet til privathaver hvor der er mange børn thi frugterne er pæne og delsomme.